Part på elevpony/hest

Kunne du tænke dig at have part på en af vores søde elevheste?

Tag del i det hyggelige samvær vi har i weekenderne - både med hestene og med hinanden!

Der er mulighed for at have enten 1/2 part eller 1/4 part på hestene i weekenderne, samt i ferierne (undtagen i sommerferien, hvor elevhestene også er på ferie).

  • 1/2 part betyder, at man passer hesten lørdag eller søndag

  • 1/4 part betyder, at man passer hesten hver anden lørdag eller søndag.

Du får mulighed for at have hesten ”som din egen”! Det vil sige, at du må ride, hygge og nusse alt det du vil med hesten, og at du muger ud i boksen (hvis den står i boks), så der er en dejlig ren boks til hesten.

Vi ønsker, at alle hestene får en part, som de kan hygge sig med i weekenderne og blive både nusset og redet (evt. en tur i skoven), og at vi får et godt og hyggeligt klubliv.

 

Af sikkerhedsmæssige årsager må du kun have omgang med hesten, når der er en voksen tilstede eller efter aftale med dine forældre og den elevpony-ansvarlige.

Du skal have bestået ryttermærker 1+2 eller have erfaring med heste på et lignende niveau, før du kan få part på en rideskolepony.

Det er din ridelærer og den partsansvarlige sammen med dine forældre, der kan beslutte, om du kan få part på en elevpony. Start med at få en snak med din ridelærer om hvilken pony, der måske mangler dig som part.

 

På tavlen i stalden kan du se hvilke elevponyer/heste, der er ledige! 
Klik her for at se partshaverkontrakten

Ebeltoft Rideklub

Elsegårdevej 11, 8400 Ebeltoft

 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now