Foreningen bag Ebeltoft Rideklub

Ebeltoft Rideklub blev stiftet i 1971, og Ebeltoft Ridehal blev bygget og indviet 3 år senere i 1974, på initiativ af nogle af byens borgere, som ønskede et permanent sted til klubben. Klubben har siden været lejet ind i ridehallen.

 

Klubben er drevet af frivillige og til daglig passer vores engagerede staldansvarlige stalden. Klubbens øverste myndighed er bestyrelsen, som vælges hvert år ultimo januar på generalforsamlingen iht. vedtægterne (find kontaktoplysninger på bestyrelsens medlemmer under "Kontakt")

 

Vi er beliggende tæt ved Ebeltoft by, midt i skoven, så her er rig mulighed for nogle pragtfulde rideture i det fri.

Vi har en ridehal på 20x40 med stald, og på 1. sal en rar rytterstue med køkken.

I stalden har vi plads til 10 heste, samt i tre togvogne, er der plads til 6 heste.

Vi har desuden en udendørs dressurbane 20x60 samt diverse folde, så hestene kan gå ude hele dagen.

  

I klubbens rideskole vil vi gerne være med til at give børn og unge en aktiv fritid, samt lære dem at omgås dyr med gensidig tillid og respekt. Vi sætter naturligvis sikkerhed for både dyr og mennesker højt både inde og uden for banen.

 

Klubben er er en hyggelig klub, hvor samvær, hygge og hjælpsomhed vægter højt.

Ebeltoft Rideklub er en rideklub under 

Dansk Rideforbund (DRF) 

Ridehallen står færdig og indvies i 1974

Opvisning i dressur til indvielse af ridehallen i 1974

Opvisning i spring til indvielse af ridehallen i 1974

Juleoptog gennem Ebeltoft by